Et møde i skoven [Moriarty]

Sted: Nord skoven, tæt på vandfaldet
Tid: Lidt over middag
Dato: 21/7-2012
Omgivelser: Træer og vandfaldet, ikke så mange andre
Vejr: Solskind med få skyer
Påklædning: http://www.denimblog.com/wp-content/uploads/2009/08/kristen-stewart-21.jpg

Freja gik i nordskoven, hun var ikke så kendt her, men hun kendte vejen til søen og vandfaldet, og nu var hun på vej der hen. Hun gik roligt igennem skoven og kiggede sig om for at sikre sig der ikke var nogen der ville overraske hende. Hun nåede søen og gik hen til vandkanten og smed sin taske der, hun havde altid ekstra tøj med sig hvis hun nu blev nød til at forvandle sig. Hun stod lidt ved søen og kiggede sig lidt om. Hun kunne ikke se nogen i nærheden så hun tog sine sko af og satte sig med fødderne i vandet.

Moriarty gik sin daglige middags tur ned til søen og rundt om den da han så at Freja sad med sine fødder i vandkanten. Han gik med hurtige skridt hen til hende nærmest løbene han troede at der var sked noget meget slemt nede i syd skoven fordi han de besøgte næsten kun hinanden vis at der var sket noget. Da han kom hen til hende satte han sig ned ved siden af hende.
"hvad laver du her oppe, hvad skyller vi æren over dette besøg"
han tog fat i hendes hånd og kyssede hendes hånd ryg.

Freja opdagede først Moriarty da han satte sig ved siden af hende og begyndte at snakke, hun havde været optaget af udsigten over søen. Hun så op på ham med et smil da han kyssede hendes håndryg "Æren er ikke noget specielt, mest af alt kedsomhed" Hun rejste sig roligt op og børstede kort sine bukser for at få skidt af. "Jeg syntes jeg ville aflægge et lille besøg for at se hvad der skete her oppe, der sker ikke det store nede ved os. Har di noget imod jeg tager en dukkert i din sø?" Hun regnede bare med et ja og var allerede i gang med at tage sin trøje over hovedet.

Moriarty stod bare da hun spurte om hun måtte tage en svømme tur i søen, han viste godt at hun ville gøre det om han så sagde nej, han blev sidde ved vand kanten mens gjorde sig klar til sin svømme tur.
"der sker ikke så meget her oppe, men jeg syntes nu at vi snart skal gøre noget ved dem snart de har været her forlænge at forlænge det er snart på tide at vi gør noget ved det syntes jeg men jeg har ikke nok til at kunne gøre det alene jeg har brug for hjælp" han kiggede på Freja som var nede i søen og svømmede rundt.

Freja fik tøjet af og lagde det ved hendes taske og sko. Hun så kort på Moriarty da hun roligt gik ud i søen. "Vil du tale taktik på sådan en dejlig dag?" Hun så tilbage på ham mens hun gik op til det var vand til hendes skuldre. "Jeg vil gerne hjælpe dig, men som du ved har jeg kun kvindelige ulve under min kommando, og vi er ved at være en uddød race" Hun lod sig falde det sidste stykke ned i vandes og begyndte at svømme lidt rundt på ryggen. Hun så op bland træerne og gav et nydende suk fra sig "Det er dejligt at svømme rundt, i stedet for bare at skulle bade i åen..." Hun så ikke på ham mens hun talte.

Moriarty så på Freja svømme rundt nede i søen "jeg kan se at det er et problem at i er en uddød race men hvis du vil have det kan jeg finde nogle af mine fineste køtere til at hjælpe dig" han kiggede på Freja og ventede på et svar.

Freja vendte sig undrende i vandet også på ham "Køtere? Er du dig selv i dag Moriarty?" Hun smilte kort til ham og dykkede så kort ned for at så sit hår vådt, hun kom op igen og vred kort sit hår for vand "Nej vi klarer os, du ved da også godt jeg ikke vil have han hunde nede ved mig" Hun rakte tunge af ham og svømmede så lidt hen til ham. Hun stoppede nede for hvor han sad på kanten, lagde sine arme på kanten og så op på ham. "Det er længe siden skovene har arbejdet sammen, det er enlig bare lang tid siden vi bare har været sammen" Hun smilte op til ham da hun snakkede.

Moriarty grinede lidt over det Freja havde sagt "ja jeg er helt mig selv jeg prøvede bare at tale som i unge gør men det gik ikke så godt kan jeg for stå" han smilte lidt, hvor hen der efter blev lidt mere alvorlig "ja jeg må give dig ret det er lang tid sidden at vi har arbejdet sammen nord og syd" han kiggede på hende "og for resten var det ikke meningen at mine folk skulle blive nede ved dig jeg kan ikke undvære mine mænd det var bare hvis du skulle få brug for dem så siger du bare til" han havde et let smil på læberne.

Freja så op på ham med et smil "Okay det var godt, og det er okay med dine mænd, men jeg har ikke brug for dem" Hun lå stadig ved kanten og så op på ham. Hun havde enlig lyst til at række ud og røre ved ham, men hun od være "Ved du hvad.... du er den eneste han ulv jeg enlig kender og stoler på" Hun så ned i jorden og lod en finger køre lidt rundt i græsset der var i vandkanten.

Han kiggede på hende med et undrene blik "har du da ikke til tro på dine ejne ulve, tror du de har tænkt sig at dræbe dig" han fniste lidt mens han sagde det "jeg mener bare at hvis du ikke kan stole på dine ejne ulve hvad for dig til at tro at du kan stole på mig?" han kiggede på hende, så det så ud til at han ville hoppe på hende og dræbe hende "jeg siger jo bare at prinsen har så mange spioner at man ikke kan stole på sig selv nogle gange" han smilte til hende med et venligt smil.

Freja klukkede af ham "Jo jeg har tiltro til mine egne ulve, men de er alle kvinder, det er kun dig som han ulv jeg tror på. Og desuden er jeg ikke stødt på nogle spioner i min skov" Hun lå igen og så op på ham, nu med armene under hovedet. Hun vidste ikke rigtig hvor denne samtale skulle føre hen af, men hun kunne godt lide at have en mand at snakke med.

Moriarty rejste sig op og begyndte at gå lidt væk fra søen han vente sig rundt og kiggede på Freja "vil du gerne med jeg har noget jeg gerne vil vise dig" han fortsatte hen af hvor at hans hus det lå.

Freja føjte sig pludselig nysgerrig som en lille pige hun kom hurtigt op af søen, samlede sit tøj i tasken og forvandlede sig til ulv, det syntes hun var nemmest når hun nu var våd. Hun rystede sig godt og tog så sin taske i munden og løb hen ved siden af ham. Hun fulgte nysgerrigt med og logrede med halen.

Moriarty gik lige hen til sit hus blandt en masse andre huse som lige sådan ud som hans. huset ser sådan ud uden på http://www.milehighloghomes.com/canadaloghomes/imgs/GreenRoofonCanadianLogHouse.jpg og inden i var der et køkken og en stue som var et stort lokale som man kom ind i og så var der to døre i vær sin side af huset. "du kan sætte dig i sofaen mens jeg henter det som du skal se" han pege hen på sin sofa som stod op i mod en væg og hvor der var et bord foran og to stole ved siden af i vær sin ende at boret.

Da de kom ind i hans hus forvandlede hun sig tilbage til menneske "Har du muligvis noget jeg kan tøre mig med inden jeg sætter mig i dine møbler?" Hun holdte tasken foran sig så han ikke kunne se så meget af hendes krop. Da han gik for at finde det hun skulle se, så hun sig rundt om i det rum hun stod i. Hun måtte indrømme det var noget pænere end hendes lille hytte.

han kom hurtigt ud inde fra det ene rum og kastede et håndklæde til hende og kom ud med en flytte kasse han stillede den på bordret ved sofaen og gik der efter han og trak alle gardiner for som var i huset og gik der efter hen til flytte kassen og så på hende mens hun tørrede sig "jeg kom i tanke om noget fordi at min hukommelse er ikke hvad den har været vil jeg gerne indrømme og da vi talte om spioner kom jeg i tanke om noget jeg har haft en spion som har kunne give mig denne" han åbnede flytte kassen og inden i den var der en lille model at en by med nogle tårne og nede nederest var der et skilt hvor der stod "vampyr byen" det var en model over byen "med denne model kan vi se svag heder ved byen og jeg har fundet nogle" han kiggede på hende for at se hendes reaktion.

Freja tørde sig hurtigt og tog noget tøj på, hun fik store øjne da han trak en model af vampyr byen op af kassen. Hun satte sig i sofaen og så nysgerrigt på den. Hun nikkede bare da han fortalte hvem han havde fået den fra og rejste sig så igen og kiggede mere ned på den end da hun havde sat ned og set på den i dens højde. Hun var fascineret af den. Hun så på ham da han sagde han havde fundet nogle svagheder "Hvor?" Hun lød meget interesseret og lingede ikke længere et lille barn der var nysgerrig, men mere en voksen der var klar til at lægge planer.

Moriarty kiggede på hende og var glad for hendes begejstring over modellen "det kan være lige meget hvor svag hederne er vi har ikke nok folk til at kunne overtage byen og nedlægge prinsen vi har brug for alliancer men der er igen der har noget imod vampyrene ud over os" han kiggede ned på modellen og op på Freja "men nu du spørg" han viste at der vor at åen kommer in og kommer ud ikke var godt bevogtede der var kun en gitter som holdt dem ude "jeg har fået af vide at de skifter vagt kl 12:00 og kl. 24:00" han kiggede igen på hende

Freja nikkede roligt til ham, hun smilte tilbage til ham, en smule piget, men lokkende. Hun havde en mærkelig trang som hun ikke rigtig kunne forklare, en hun aldrig havde haft før. Hun rystede kort på hovedet og så ned på modellen igen, li`som for at få opmærksomheden over på noget andet. Hun rørte kort og meget forsigtigt ved det store tårn der var i midten.

Moriarty stod og så på hende "ja det bliver det sværeste" sagde han da hun rørte ved prinsens tårn "jeg har kunne få planer over alle andre bygninger undtagen den og dem der ligger rundt om" han stak armen ned i flytte kassen og fandt en masse papir frem som viste bygninger og kloarker og strøm "det er umuligt at komme ind eller ud uden at blive dræbt når man går imod prinsen" han gik om på den anden side af boret og satte sig ned ved siden af Freja.

Freja så op tegningerne og smilte lidt skævt "Ja det har du nok ret i, hvis vi overhovedet kommer ind i byen uden at blive opdagen bliver tårnet det sværeste. Hvis vi nu skal være smarte angriber vi om dagen så vampyrene i det mindste ikke kan være uden for" Hun så på ham da han satte sig ned ved siden af hende, igen følte hun den mærkelige trang, men fik det væk ved at se på papirerne igen. Hun sukkede så dybt ved tanken om hendes forældre som havde prøvet det samme som det de sad og planlage lige nu, men ingen af dem var nået hen til muren, begge var blevet skudt lige uden for skoven.

Moriarty nikkede "ja det vil være det smarteste det havde jeg også tænkt men jeg ved ikke helt hvordan vi kommer gennem muren" han kiggede på sit ur og lagde mærke til at kl næsten var aftensmads tid han kiggede hen på Freja "vil du gerne spise med jeg kunne bruge noget selv skab jeg spiser meget alene" han kiggede på hende "men det er ok hvis du hellere vil tilbage til din egen flok de er nik lidt urolige over hvor du bliver af"

"Jeg vil gerne spise med, og min flok de ved jeg er her oppe når de ikke lige kan finde mig der nede" Hun smilte roligt til ham og så roligt på ham. Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige til ham, så hun sagde ikke noget, sad bare og så på ham med et roligt smil.

"det lyder godt så vil jeg gå hen og se hvad jeg kan lave" han gik hen til køkkenet og kiggede inde i køleskabet og kiggede i ovnen hvor der lå noget kød han kiggede hen på Freja "vil du have det stegt eller have det røgt" han begyndte at finde en stege pande frem "jeg skal have mit stegt"

"Hvis dit skal steges, så også her. Det er længe siden jeg har fået noget ordentligt mad...." Hun sagde det sidste lavt så han muligvis ikke ville høre det. Hun lagde sig så ned i sofaen med et suk og iagttog ham mens han rumsterede rundt i køkkenet. Hun så på modellen og rørte ved muren og der vagtposterne stod, hun kendte den side der vendte mod hende, den sydlige ende af byen, så mange ulve havde mistet livet ved at gå ud på engen inden muren.